Hotellet
Vi bor på et hyggeligt hotel centralt i badebyen Albir - 500m fra stranden.
La Colina hotel er et spansk/skandinavisk familiedrevet hotel med komfortable værelser samt imødekommende og venligt personale.
Flere strande er handicapvenlige og bemandede om sommeren.
Alle lejligheder har aircondition, minikøkken og TV med skandinaviske kanaler. Der er en hyggelig restaurant med god mad, og receptionen er døgnbemandet med skandinavisk personale. På hotellet er der et moderne fysioterapeutisk center, swimmingpool og trænings- og motionscenter. Dansk læge kan tilkaldes ved behov.
Der er rig mulighed for udflugter til nærliggende seværdigheder.