Referat fra Generalforsamlingen i Gigtskolen Egedal
Torsdag den 28.april 2022 kl. 16.30
Referat fra Generalforsamlingen i Gigtskolen Egedal
Med følgende Dagsorden;
1 - Valg af dirigent
2 - Valg af referent
3 - Valg af stemmetæller
4 - Beretning fra bestyrelsen
5 - Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab
6 - Behandling af indkomne forslag
7 - Valg af bestyrelse: på valg er Gitte Jensen og Hanne Smidth, alle er villige til genvalg
8 - Valg af suppleant
9 - Valg af revisor
10 - Eventuelt
Ad 1 Gitte Jensen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var
lovligt indkaldt og indvarslet.
Ad 2 Vibeke Petersen blev valgt til referent
Ad 3 Blev ikke benyttet
Ad 4 Formanden oplyste om et år 2021 også lidt i Coronaens skygge
med diverse aflysninger, men en del undervisning blev heldigvis gennemført. Instruktørerne havde fået deres løn og medlemmerne refusion af kontingent.
Gigtskolen havde alle 13 hold i Ølstykke, næsten fyldt op.
Direktør John Kalo orienterede om, at der havde været lidt turbulens omkring administrationen i slutningen af året, grundet personalemangel og ombytning af EDB-systemet, men alt skulle nu køre på skinner.
Vibeke kunne oplyse, at der var indkøbt nye fine redskaber til brug i Ølstykke Svømmehal, og at hun havde deltaget i nogle dialogmøder i kommunens regi, hvor Gigtskolen gerne vil have lokaler ”på land”.
Direktøren oplyste også, at Gigtskolen nu havde etableret livredder- og inspirations-kurser med egne fagkonsulenter Rikke og Aneta for vores bassin-undervisere.
Beretningen blev godkendt.
Ad 5 Gigtskolens direktør John Kalo fremlagte og gennemgik et revideret meget flot regnskab for 2021 med et overskud på kr. 77.333,04 med tilskud og kr. 15.754,97 uden tilskud, som blev enstemmigt godkendt.
Ad 6 Der var ikke indkommet forslag til behandling.
Ad 7 Valg af bestyrelse. Gitte Jensen og Hanne Smidth var på valg og begge blev genvalgt.
Ad 8 Vita L. Blomquist blev genvalgt som suppleant.
Ad 9 Revisionsfirmaet Asla Revision v/ Steen blev genvalgt.
Ad 10 John oplyste, at samarbejdsaftalen med Egedal SundhedsCenter stadig var
aktuel, men vi havde endnu ikke fået tilbudt plads, kun en lørdag.
Vibeke havde en forespørgsel med fra hende mandagshold, om det var muligt at starte sæsonen lidt senere. John oplyste, at det ikke var muligt, man var nødt til at starte i uge 34, for at få alle ender til at nå sammen.
Et medlem havde også spurgt, om man kunne forvente et forhøjet kontingent til næste sæson. John kunne jo ikke garantere noget, men som det så ud lige nu, var der ikke kalkuleret med en forhøjelse.
Da der ikke forelå yderligere, sluttede generalforsamlingen.
Vibeke Petersen - referent